Klubmodul.dk - Nem klubadministration


Klubmodul henter siden
Aqua Camp i uge 32
Opret en profil eller log ind
 

Aqua Camp 2018


Viborg Svømmeklub afholder Aqua Camp for børn i alderen 7-12 år i uge 32 i sommerferien. Aqua Campen afholdes fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 9.00 - 15.00.

Vi mødes hver morgen i svømmeklubbens klublokale på Søndre Skole. Dagen er delt op i moduler, hvor vi i løbet af ugen skal lave mange forskellige svømme- og land aktiviteter. Vi slutter hver dag af i klublokalet, hvor vi samler op på dagens aktiviteter, og der vil blive serveret frugt og saftevand.
 
Deltagerne bliver delt op i 2 hold vurderet efter alder og svømmeniveau, så det er nemmere at lave øvelser i vandet.

Aqua Camp ugen vil indeholde alsidige aktiviteter både i svømmehallen og i det fri. I svømmehallen skal vi blandt meget andet beskæftige os med almindelig svømmeundervisning, livredningsaktiviteter, boldlege og dykning.

Udenfor bassinet vil vi lave mange forskellige aktiviteter. Børnene skal selv medbringe madpakke og drikkevarer til hele dagen (der er mulighed for at opbevare madpakken på køl).

Da børnene er meget fysisk aktive, er det vigtigt, at madpakken er stor og sund. Børnene skal medbringe badetøj, håndklæde (gerne 2) samt tøj og sko til både indendørs og udendørs fysisk aktivitet.
 
Pris
 
Det koster 895 kr. at deltage i AquaCampen.
 

Pasning

Vi arrangerer pasning kl. 8-9 om morgenen og igen om eftermiddagen kl. 15 - 16 i klubbens lokaler. Der vil være trænere tilstede i forbindelse med pasningen.

Det koster 100 kr. for morgenpasning hele ugen - og 100 kr. for eftermiddagspasning hele ugen.
Du kan bestille pasning frem til 18.6


Alle tilmeldte modtager yderligere information inden Aqua Campens start.

Har du spørgsmål til Aqua Campen kan du kontakte Viborg Svømmeklub på telefon 25300896.

Tilmeldte
36 /49
Tilmeldingsfrist
27.07.2018
Tidspunkt
06.08.2018 kl. 09.00 - 10.08.2018 kl. 15.00
Sted
Søndre Skole Koldingvej 114 8800 Viborg
Bemærkninger:
Forældre som kan træffes under Campen*:
Fototilladelse*:
Svømmeniveau*:
Tlf. nr. på forældre*:
T-shirt størrelse*:
Pris
895,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'