Klubmodul.dk - Nem klubadministration

Info
½ times undervisning.

Aldersgruppe:
4-6 år

Forudsætninger:
Børn, der er tilvænnet vand fra tidligere svømmehold eller på anden vis. Erfaringerne viser, at børnene ikke har en fordel af at bruge svømmevinger, så jeres barn skal være nogenlunde tryg ved at begå sig i vandet. Undervisningen foregår i det lille bassin, hvor børnene kan bunde. Undervisningen indeholder mange forskellige redskaber som f.eks. plader, elefantsnabler, bolde m.m., der hjælper børnene til at holde sig oppe.

Har I ikke gået til svømning før, vil vi anbefale, at I et par gange inden sæsonstart selv tager i svømmehallen med jeres barn.

Holdbeskrivelse:
Der er ca. 15 svømmere på holdet, hvor der er tilknyttet en instruktør samt en hjælpeinstruktør. En undervisning vil typisk være bygget op omkring forskellige øvelser og aktiviteter, hvor børnene bevæger sig fra den ene kant til den anden kant. Der vil komme variationer af dette. De sidste 3-6 minutter af hver undervisningsgang vil typisk består af ’fri leg’, således at børnene selv får mulighed for at udforske det våde element samt socialisere sig med de andre børn og instruktørerne. Gennem leg og tilvænningsøvelser lærer børnene at blive fortrolige med vandet og indlæring af de meste elementære svømmefærdigheder påbegyndes.
Undervisningen vil i høj grad være præget af legende aktiviteter, da det først og fremmest skal være sjovt at gå til svømning.

Målsætning:
- At børnene generelt bliver trygge ved vandet
- At børnene bliver trygge ved at ligge i vandet og dermed flyde på ryggen. I første omgang med hjælp og senere på egen hånd (Afhængig af alder og motorisk udvikling)
- At børnene bliver trygge ved at få vand i hovedet (+ hovedet under vand)
- At børnene bliver trygge ved at hoppe i vandet fra kanten
- At børnene lærer at holde balancen i vandet
- At børnene lærer at svømme hundesvømning uden at røre bunden
- At børnene lærer at svømme plaskeben med strakte ben både på ryg og mave
- At børnene lærer at svømme crawl i en meget grovmotorisk form
- At børnene introduceres til en meget grovmotorisk udgave af rygcrawl

Yderligere kommentar:
Det tilstræbes, at svømmerne en enkelt gang eller to kommer over at svømme i det store bassin, hvor de ikke kan bunde.
Læs mere